Kære Martin.

Igen godt tænkt at indsamle input. I gør det i det hele taget rigtig godt. Her mine tanker:

Grundlæggende har jeg det ekstremt svært med at acceptere, at et forsvar af et hus mod politiet kan finde sted i en retsstat. Det vil være en total fiasko for retssamfundet hvis den 14. december ikke fører til, at huset bliver ryddet. Jeg mener at politiet må tage alle forhåndenværende midler i brug. Om forebyggende anholdelser ved grænsen er mulige tvivler jeg nu på. Men det er værd at prøve at opfordre til. Om ikke andet for at sende signalet: naboerne frygter, at deres kvarter bliver totalsmadret og omdannet til ragnarok, hvis europas vildeste og mest hensynsløse ballademagere skulle vælge at troppe op. Der skrides jo også ind overfor hooligans.

Jeg er af den opfattelse, at alle naboer skal skrive under – med personlig underskrift – på et brev med en opfordring til Ungdomshuset om at frastå fra vold, og gøre 14. december til en helt fredelig dag evt. med politiske happenings eller lignende. Gerne med henvisning til, at vi meget gerne vil kunne bringe vores børn sikkert i børnehave uden at risikere at få en brosten i hovedet. Så mange underskrifter som overhovedet muligt. Hvis de så alligevel vælger at overhøre en sådan klar opfordring fra deres lokalsamfund og griber til vold, så vil det samtidig vise, at de skider på, hvad alle deres naboer inderligt ønsker. Det vil blot vække den offentlige harme yderligere. (mon ikke, at selv dem, som er for Ungdomshusets bevarelse kan skrive under på, at vold ikke er sagen?).

Mht. handelsforeningen så absolut nej. Vi skal ikke lave en ”deal” om, at det er lettere efter nytår. Det repræsenterer en total glidebane, hvis ikke lov skal følges. Hvis Handelsforeningen er bange for deres julehandel, så må de også blot endnu mere ivrigt støtte op om – og opfordre Ungdomshuset til at lade tingene foregå fredeligt.

Jeg synes ikke, at vi skal blande os i, hvad fonden gør. For det er jo os som naboer uvedkommende. Det bliver blot svært at bevæge sig ud i at finde fælles fodslag på et så politisk emne. Og det er ikke klogt at lade netværket mene noget om Ungdomshusets skæbne. Uanset hvad vi siger, så mener jeg nærmest at det svækker netværket. Derfor er det klogest at holde sig til, at det vi er optaget af og engagerede i er naboskabet med hvem der måtte bebo det hus. Jeg synes ikke, at vi skal stikke halen mellem benene og drage til jylland. Vi er nødt til at signalere, at vi må tro på, at Ungdomshuset ikke er så ligeglade med deres lokalsamfund, at de virkelig har tænkt sig at smadre alting.

Det er også vigtigt, at vi stiller os til rådighed på selve dagen til interviews, og nærmest står med ungerne ude på gaden, men forhindres i at komme til institution/arbejde pga. ungdomshusets fremfærd.


Lad os sammen krydse fingre for, at vi står det igennem.
De bedste hilsener,

Tobias