Ang. 14/12 synes jeg ikke, vi bare skal forholde os passive; en kollektivt udtrykt bekymring for, at vort kvarter skal blive en "krigszone", og en appél til Ungdomshusets brugere om at afstå fra vold kunne være en god idé, f.eks. som pressemeddelelse.
Ang. evt. forespørgsel til politiet finder jeg , det bedste vil være at lade det passe sit arbejde, her er jeg uenig med Tobias. Noget forslag fra handelsforeningen om at udsætte en rydning har jeg ikke hørt om ellers og finder ligesom Margit, Peter & Tobias ideen hen i vejret; handelsforeningen er vel bekymret for sin julehandel, efter nytår vil den være bekymret for sit januarudsalg og så fremdeles.
At trække sagen i langdrag vil blot vise, at trusler om vold & ballade betaler sig, hvis bare man er mange nok - nu må det statueres, at der er lov & ret i landet!
Ang. at "lægge pres på fonden" er jeg enig med Peter og uenig med Ole & Ole; det kan ikke være Naboernes opgave at prøve at puste liv i diverse kuldsejlede redningsforsøg for Ungdomshuset, så meget mindre som brugerne selv har sagt nej til en sådan løsning, der vel også bare ville være at eksportere problemet med alle de gener, vi selv lider under, til et andet sted i byen.
Så hvad "løsning", der kan findes for de autonome, faste brugere m.v. er svært at se på dette tidspunkt, de har ikke selv gjort det lettere med deres stejle holdning, voldsomme trusler m.m.
Så mange blev ordene for denne gang
kammeratlige hilsener
Lars Andersen
søndag, november 26, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar