Nye indlæg bl.a. fra Peter Schlüter (C) samt politisk støtte til "Naboerne på Nørrebro"
Vi er nu 65 aktive naboer samlet omkring ”Naboerne på Nørrebro”. Debatten kører heftigt videre med nu med 24 indlæg. Det vel at mærke i et blog-system hvor det kræver at man opretter sig som bruger. Så vi må konstatere at de der skriver virkelig mener det og ikke bare er forbipasserende med en tilfældig kommentar.
Tirsdag d. 10 Oktober udsendte vi en pressemeddelelse til alle i Borgerrepræsentationen (BR). Det har bl.a. ført til at 4 medlemmer har taget direkte kontakte til os. Ligeledes har Politiken publiceret uddrag af pressemeddelelsen.
Debatten kører også på PaaGadens hjemmeside. Hvor bl.a. Frank Hedegaard (BR-SF) kommer med løftet pegefinger til Ungdomshuset. Han skriver bl.a. ...” Her er det altså ikke nok alene at forklare årsagerne til hærværk med at vi bor i en storby. Den holder ikke og argumentet er søgt.”
På Informations hjemmeside skriver Ole Riisgaard (SF) bl.a. ...” De uniformerede unge fra Ungdomshuset er simpelthen småborgerlige.”
Her nedenfor kan vi præsentere et indlæg fra Peter Schlüter (BR-C). Alle er velkommne til at kommentere Peter Schlüters indlæg. Vi regner stærk med at der komme flere fra andre BR-medlemmer indenfor de nærmeste par dage.